Jeg skal holde en session om “Participatory Platforms for Democracy” på Reboot11 i slutningen af ugen. Hvis du har ideer til hvad der skal med eller ting du gerne vil høre om, er du velkommen til at kommentere på siden eller her. Jeg har ikke har været på Reboot før, men det er mit indtryk at deltagerne er en varieret og cool flok og jeg glæder mig. Jeg skal også give et oplæg i morgen på IT & Telestyrelsens seminar om “Offentlige Data i Spil” i morgen. Frem med PowerPoint…
Jeg kan derudover fortælle at Rune Sørensen og jeg har fået kodet en del på Folkets Ting, bl.a. Facebook integration så du bedre kan diskutere politik med dine venner. Jeg skriver når vi har lagt en ny udgave op.
Folkets Ting har været på en Internettet en lille uges tid nu og er ifølge Google Analytics allerede blevet besøgt af flere hundrede mennesker. En del har desuden kommenteret på Twitter eller skrevet e-mails til mig og jeg kan anbefalede interesserede at lytte til P1 Morgen på mandag hvor der forhåbentligt kommer en kort reportage om projektet (det er OK hvis du ikke gider vente 3 stive timer fra kl. 6, jeg poster link til podcast).
Jeg (friism/Michael Friis) har brugt cirka 2 useriøse måneder på projektet, og som nævnt i lanceringsposten forventer jeg at fortsætte med tilføje features i et jævnt tempo. Når jeg ser på de visioner jeg selv har og på de gode forslag der er dukket op, er der dog masser af arbejde — også mere end jeg kan nå lige med det samme. Fordi det også er sjovere at være flere inviterer jeg derfor alle jer derude til at være med til at gøre Folkets Ting til en fantastisk Web-2.0 portal om dansk politik. Folkets Ting har mest presserende brug for programmører og webdesignere, men også tænkere til at finde hvordan vi bedst strukturerer portalen og integrerer den med andre sites og med det politiske system.
Hvis andre begynder at bidrage, vil Folkets Ting med det samme ophøre med at være “et friism hypertekst produkt” og i stedet være ejet af alle der hjælper. Jeg har aldrig haft kommercielt sigte med projektet og jeg vil meget gerne dele æren med andre hvis vi sammen kan øge gennemslagskraften. Fordi vi giver den politiske process tilbage til danskerne, kunne vi passende hedde “Den Grundlovgivende Rigsforsamling” — det er også dejlig arrogant.
Hvis du er interesseret, så skriv en kommentar til denne post eller send en e-mail til friism@gmail.com. Jeg regner med at give interesserede hackere adgang til kode-repositoriet og, hvis interessen er stor nok, prøve at arrangere en aften- eller weekend hackathon hvor vi tænker over features, koder og diskutterer politik til den lyse sommermorgen. Hvad siger i?
(Til interesserede programmører skal det oplyses at sitet er implementeret med ASP.Net MVC, C#, SQL Server, LINQ2SQL, JQuery og Blueprint CSS).
Har du kigget forbi Folketingets hjemmeside for nylig? Lige været inde og se hvilke love de har vedtaget på det sidste eller tjekket hvad medlemmet du stemte på ved sidste valg synes om et bestemt lovforslag? Ikke? Det kan jeg egentlig godt forstå, for hjemmesiden er så godt som ubrugelig. Forsidedelen med dagens program og medlemsbiografier er til at arbejde med, men på politikernes sider kan man intet se om de taler de har holdt eller hvordan de har stemt.
Er du nogensinde nået videre ind til der hvor lovenes vej gennem Folketinget kan følges? Eller til talereferaterne fra folketingssalen — alle talerne bliver nemlig omhyggeligt transkriberet. Heller ikke? Igen vil jeg ikke bebrejde dig for siderne er vanskelige at finde og ikke særlig informative. Her er f.eks. siden for L212, der indskrænker offentlighedens adgang til ministerkalendre. Og her er referatet fra debatten af L110 om endnu en motorvej i Jylland.
Problemet er at de interessante dele af Folketingets hjemmeside vist nok er fra 1997. På den ene side må man bifalde at man var så fremsynet at oprette en hjemmeside så relativt tidligt i Internettets historie (jeg havde vist knap en e-mail adresse), på den anden side er det en skandale at siden tilsynelande ikke er blevet udskiftet eller opdateret siden. Systemet er IFrame-baseret, involverer masser af mærkværdig Javascript og er uigennemtrængeligt for alle undtagen den mest beslutsomme demokratisk interesserede borger. Og det på et medie hvor der er så meget potentiale for at inddrage borgerne i diskussion og debat. Hvorfor er det f.eks. ikke muligt at kommentere paragraffer i lovtekster? Hvorfor kan jeg ikke fortælle folketingsmedlemmerne hvad jeg mener om de taler de holder? Eller give min mening til kende ved at stemme for eller imod lovforslag? Simple tiltag der dramatisk kunne øge borgernes engagement i de demokratiske processer og potentielt kvalificere debatten om hvilke love og regler samfundet er bedst tjent med.
Retfærdigvis skal det nævnes at Folketinget er i gang med at indkøbe en ny hjemmeside. Opgaven blev sendt i udbud i 2006 og vundet af Addition A/S i 2007. Man kan se den 10 millioner kroner dyre kontrakt i EU’s udbudssystem. Addition er sidenhen blevet købt af Traen (der for nylig blev solgt til en kapitalfond), men af pressemeddelelsen på deres hjemmeside kan man se at den nye hjemmeside skulle have været i drift ved Folketingets åbning i efteråret 2008. En opringning til Folketinget har afsløret at den nye hjemmeside for nuværende ventes klar til åbningen i 2009, altså et år forsinket. Denne blogger ville elske at blive positivt overrasket, men tvivler på at den nye hjemmeside har selv basale borgerinddragende faciliteter.
I forrige post gjordes der rede for hvorfor borgere og virksomheder har ret til fri adgang til den data det offentlige indsamler for deres regning og for at denne adgang i Danmark er enten ikke eksisterende eller besværliggjort af betalingskrav. Til trods for dette er noget offentlig dansk data faktisk tilgængeligt og bliver brugt til mashups. Gode eksempler er Fødevarestyrelsens smiley’er på Google Maps (af Peter Brodersen) og priser på institutionspladser, igen vist på kort (af GeoJournalistik.dk). Læsere er velkomne til at tilføje flere eksempler i kommentarerne.
Hvad politik angår — et emne der i særlig grad interesserer denne blog — skal vi til udlandet for at finde gode sites. Sunlight Foundation, Participatory Politics Foundation og New York Times har i USA gjort meget for at fremgrave og offentliggøre refererater, lovtekster og stemmehistorik i den Amerikanske Kongres. Det fornemmeste resultat af deres anstrengelser er nok portalen OpenCongress, der sammenfatter meget af der foregår i Washington og giver almindelige amerikanere mulighed for aktivt at deltage i de ting der forgår i det politiske system. Portalen er mulig fordi den amerikanske kongres, via sit bibliotek, er ret god til at frigive lovtekster til offentligheden. Evt. mangler lappes af det uafhængige site GovTrack.
Borgere og organisationer i Storbritannien har udviklet tilsvarende løsninger, bl.a. The Public Whip og TheyWorkForYou. mySociety.org, en uafhængig organisation, står i det hele taget for en række gode borgerdrevne websider. Udenfor den politiske sfære har avisen The Guardian startet en skarp kampagne for at kræve offentlig data tilbage til borgerne. Inspireret heraf har den britiske centraladministration startet konkurrencen “Show Us a Better Way” hvor den bedste ide til innovativ brug af hidtil utilgængelig data præmieres med £20.000.
Den ofte fremragende president Obama har for nylig udnævnt Vivek Kundra til USA’s Chief Information Officer. En af Vivek’s første opgaver bliver at tilgængeliggøre så meget offentlig data som mulig via den nyoprettede portal Data.Gov. Efter denne bloggers opfattelse, står amerikanere stærkere i forhold til deres centraladministration og politiske system end danskere, og man har i USA været bedre til at insistere på at alt hvad staten producerer, uden forbehold og betingelser, skal gøres tilgængeligt for borgerne.
Det ovenstående er blot nogle få eksempler på hvad der sker når data bliver tilgængelig for offentligheden: Organisationer laver websider der gør politiske processer mere nærværende for befolkningen og gør det lettere for for borgere og pressen at kigge magthaverne og statsapparatet i kortene. Om data kommer til veje ved at det offentlige frigiver det efter pres eller ved at befolkningen selv tager den tilbage med screenscrapere og lignende, er sådan set ligegyldigt — det vigtige er vi får fat på det!
Offentlige danske myndigheder er ikke ret gode til at gøre de data, de indsamler i forbindelse med deres virke, tilgængelige for offentigheden. Offentlig IT er notorisk inkompetent og dertil kommer at åbenhed for befolkningen, API’er og mikroformater sjældent synes at være prioriteter ved indkøb af nye systemer. IT- og Telestyrelsen forsøger på forskellige måder at sminke situationen, bl.a. med portalen digitaliser.dk. En nylig “Solstrålehistorie” gør rede for hvordan en frustreret borger forsøger at lave en oversigt over sanitære faciliteter i Hovedstaden. Hun har talt med Klaus Bondam og venter nu på at få en kommunal oversigt så hun kunne komme videre. En hjælpsom kommentar gør opmærksom på at en sådan oversigt allerede kan laves via det bruger/borger drevne OpenStreetMap.org — Klaus er med andre ord blevet overhalet indenom af private borgerinitiativer og kan godt spare sig anstrengelsen.
De data det offentlige akkumulerer er mange penge værd: Gartner lavede for nylig en analyse for Telestyrelsen der konservativt anslog “adgandsværdien” til 400 millioner kroner og at data repræsenterede 200 millioner kroner i forretningspotentiale for danske virksomheder (baseret på tal fra Storbritannien). EU kommisionen anslår at offentlig data i medlemstaterne er 27 milliarder Euro værd og vurderer i en rapport at størstedelen af denne værdi ikke bliver realiseret.
Dataens evidente monetære værdi har betydet at forskellige offentlige instanser er begyndt at sælge adgang til deres databaser. Således koster en person-søgning i CPR registret kr. 3,25 (efter kr. 900 for oprettelse og kr. 200 i månedligt abonnement) mens søgninger i CVR registret fås formedelst kr. 0,40 eller kr. 1,15 hvis man til have telefonnummer med. Denne politik tilskyndes angiveligt af regeringen, der ønsker at offentlige institutioner i højere grad skal være selvfinansierende. Ideen er i princippet sympatisk: Det bør være brugerne af data der bekoster udgifterne for at samme data indsamles og gøres tilgængelige. Problemet er imidlertid at dataindsamlingen ikke i første omgang sker i kommercielt øjemed. CPR registret indsamler ikke addresser for at kunne sælge dem videre til RKI/Ribers og CVR registret findes ikke for at kunne videregive virksomhedsadresser til kontormøbelkatalog-spammere. Data indsamles derimod fordi de vurderes at være essentielle for at Staten kan varetage basale funktioner såsom skatteindrivelse, værnepligtsindkaldelse og hvad man ellers finder på. Faktisk kan mange af registrene netop kun eksistere fordi borgere og virksomheder er tvunget til, ved lov og med trussel om bøde og fængsel, at indrapportere oplysninger. Ydermere er indsamling og registrering — forhåbningerne om selvfinansiering til trods — hovedsageligt betalt over skatterne. Dette illegitimerer efter denne bloggers mening det offentliges forsøg på at sælge data: Det er ikke rimeligt at tvinge borgere og virksomheder til at indrapportere oplysninger, betale for behandlingen af dem og derefter kræve flere penge fra de selvsamme borgere og virksomheder hvis de vil have adgang.
Udover at borgere har et moralsk krav på de oplysninger det offentlige indsamler om dem, er der flere praktiske årsager til at data (tilpas anonymiseret) bør være så frit og let tilgængeligt som muligt:
- Den store samfundsmæssige og økonomiske værdi som Gartner rapporten stiller i udsigt realiseres bedst ved at lade privatpersoner og virksomheder eksperimentere og innovere og ikke ved at det offentlige gemmer på data eller selv beslutter hvad det skal — og ikke skal — bruges til
- At det koster penge at få adgang til data (selv små beløb) umuliggør en stor mængde borgerdrevne projekter. Mashups, aktivistiske hjemmesider og kunstprojekter baseret på offentlige datasæt har i andre lande effektivt sat fokus på samfundsproblemer. Projekter af denne type er kun mulige hvis der er fri og gratis adgang til data.
I et moderne IT-baseret samfund som det danske, må alskens data indsamlet af det offentlige være at regne som basal infrastruktur. Data bør derfor stilles til rådighed for borgere og virksomheder i en basal form, så samfundet kan få glæde af de innovative produkter, kunstprojekter, mashups og andet gøjl der kan laves med dem. GIV OS VORES DATA TILBAGE!