For snart 14 dage siden fik Folkets Ting et API. Lanceringen var en smule hektisk fordi jeg skulle til bryllup i Italien. Da Mikkel fra Version2 ringede svarede jeg på hans spørgsmål fra lufthavnen. Interessant nok ringede Mikkel også til Folketinget for at høre hvad de mener om det hele.

Fordi jeg havde travlt er det eneste eksempel alt for kompliceret. Her er nogle mindre komplicerede eksempler (ADVARSEL, XML):

Husk at skifte apikey ud med din egen key hvis du bruger eksemplerne. Du kan få en helt gratis her. Som udgangspunkt leverer API’et atomar odata-xml, men det kan også lave json ved at proppe en “format=json” parameter i url’en.

Eksemplet med udvalgsrejserne er faktisk et eksempel på data i API’et som ikke kan ses på folketsting.dk. Der er andre eksempler på sådan hemmelig data som vi scraper men ikke eksponerer via websitet. F.eks. er alle lovene kategoriseret efter Folketingets kategori-system, men af datamodeleringsårsager hænger kategorierne ikke ordentligt sammen med lovene.

Der er forskellige andre problemer med den måde API’et er lavet på. F.eks. ville jeg rigtig gerne proppe billed-url’er i politiker-resultaterne, men som man kan se af dette Stackoverflow-spørgsmål er det ikke rigtigt muligt (svaret virker ikke). Hvis man kigger i Ida Aukens data kan man se at hun har tilknyttet et billede med id 287. Folkets Ting kan rendere et billede med det id sådan her: http://folketsting.dk/filer/billeder/idaauken/287. Folkets Ting kan endda skalere billedet for dig: http://folketsting.dk/filer/billeder/skaleret/idaauken/287?width=25&height=25. “idaauken” delen af url’en styrer hvad filen kommer til at hedde hvis den downloades (script-kiddies der forsøger at injekte bras kommer over knæet).

Jeg kommer i øvrigt snarest til snarest at sætte en maximum pagesize på 100 for at undgå at generere for store resultater. Ønsker man flere resultater kan de fås ved at page sig videre.

God fornøjelse med API’et og skriv endelig til friism+ftapi@gmail.com hvis der opstår problemer.

Bookmark and Share

4 Responses to “API, lidt flere detaljer og eksempler”

  1. Folkets Ting API | Folketsting Blog Says:

    [...] Opdatering: Jeg har skrevet en  blog-post med flere eksempler på brug af API’et. [...]

  2. Niels Flensted-Jensen Says:

    Hej, jeg har forsøgt at anvende API’et vha. Linkpad (http://www.linqpad.net/), men det ser ud til at din apikey driller. Nogen erfaringer her? Jeg er aboslut ikke dreven i LINQ så jeg kan sagtens tage fejl, men det ville gøre det nemmere programmatisk at join’e med andre datakilder, hvis det spillede med LINQ.

    Men tak iøvrigt for den store indsats – det skal der nok komme noget godt ud af.

    Mvh,

    Niels

  3. admin Says:

    @Niels: Nej, det virker desværre ikke. Du kan bruge LinqPad til at udforske hvad for noget data API’et eksponerer, men ikke til at hente det. Jeg vil gerne understøtte LinqPad, og har bedt om forslag til løsning her: http://stackoverflow.com/questions/3931950/linqpad-odata-and-apikey-url-parameter

  4. Bobby Says:

    kan ikke få hentet det ind i PowerPivot med Excel.. Får følgende fejl :

    Errors in the high-level relational engine. The following exception occurred while the managed IDataReader interface was being used: The remote server returned an error: (500) Internal Server Error..

    The operation has been cancelled.

Leave a Reply